Selvkærlighed… Det er virkelig et kæmpe emne… Det bliver nok halvlangt, og jeg når umuligt i denne omgang rundt om alt det, dette emne rummer for mig. 

Der er vist stadig meget for mig at lære på trods af, at jeg føler, jeg har bevæget mig helt ekstremt på den livslange rejse, jeg tror det er, at (lære at) elske sig selv fuldstændig ubetinget i alle øjeblikke. Jeg tror, jeg skriver det her indlæg lige præcis nu, ikke kun fordi jeg mener, at det at være kærlig overfor sig selv er mere essentielt end noget andet, men også fordi hele mit skrive-blog-projekt som tidligere nævnt konfronterer den del af mig, der stadig føler sig totalt utilstrækkelig. Specielt hvad angår mig i en professionel sammenhæng, eller når jeg tænker på mit (min følelse af manglende) bidrag til verden. Dette er vist et gennemgående tema for mig stadig, må jeg indrømme, og en sammenhæng, hvor jeg oplever at blive særlig udfordret i at møde mig selv kærligt. Her er altså også en oplagt mulighed for at se på min egen læring og udvikling i relation til det at elske mig selv. Det er en mulighed for at se på, hvad der har virket for mig og måske revurdere noget, jeg gør, eller genoptage noget essentielt, der er trådt i baggrunden eller kommet i glemmebogen.

Hvad er selvkærlighed? Selvkærlighed er ikke narcissisme eller på nogen måde at føle, man er bedre end nogle andre mennesker. Jeg tænker, at det kort sagt er det at værdsætte sig selv præcis som man er og handle i overensstemmelse med sin egen sandhed og værdier. Det indbefatter lige så meget plads til på lige vis at værdsætte og give plads til andre præcis, som de er. Jeg vil faktisk sige, at det giver langt mere rum til netop dette… 

“Man kan ikke elske andre, hvis ikke man elsker sig selv”… Åh ja… Sikke en kliché? Men efter min overbevisning en uomtvistelig sandhed. Kvaliteten af ethvert forhold, vi har til andre mennesker, bygger på kvaliteten af det forhold, vi har til os selv. Det vigtigste forhold, vi har, er forholdet til os selv. Vi må være vores egen største støtte og kærlighed. Har vi ikke et kærligt forhold til os selv, vil de forhold, vi har til andre, lide under det. Uden undtagelse. Der er simpelthen så meget at sige om den relationelle dynamik, at jeg nok desværre må begrænse mig for nu og uddybe en anden gang. Men det indlæg kommer nok. 

Noget andet er desuden, at vi ikke kan tage os af andre, med mindre vi først har taget os af os selv. Vi kan kun give til andre, når vi reelt har noget at give. Det andet er en underskudsforretning og ikke bæredygtigt, uanset hvad undskyldningen er (sagt specielt rettet mod den del af mig, der længe har forsøgt at modargumentere dette). Alt dette er måske ikke så rart at tænke på. Muligvis en anelse konfronterende. Det var det i hvert fald for mig. Faktisk ekstremt ubehageligt og noget, jeg nægtede at tage ind og forholde mig til. Indtil jeg indså sandheden og turde være ærlig overfor mig selv. 

Jeg vil gå så langt som til at påstå, at hele ens liv er et “produkt” af kvaliteten af det forhold, man har til sig selv. Selvkærlighed er udgangspunktet for al heling. Og kærlighed heler ALT. Jo, jeg mener det seriøst. Og derfor tror jeg virkelig, det er altafgørende at tage de skridt, der skal til i retningen af selvkærlighed, hvis vi for alvor vil leve et liv med godt helbred og fuld af glæde, meningsfuldhed og kærlighed generelt. Jeg tror i øvrigt, at det er det bedste vi kan gøre for verden, uden undtagelse. Jeg tror det er det vigtigste, vi kan gøre nogensinde.

Så… Hvad har jeg mere konkret haft fokus på selv, siden jeg blev bevidst om potentialet i at elske sig selv? Og som rent faktisk over tid har gjort en kæmpe forskel? Hvordan kan jeg og måske også du praktisere selvkærlighed?

Skab nye tankemønstre og fortællinger om dig selv 

Et oplagt sted at starte er at lægge mærke til dine tankemønstre. Hvordan taler du til og om dig selv? Læg mærke til, hvornår og i hvilke sammenhænge du fx er hård ved dig selv eller taler til dig selv på en måde, som du sandsynligvis ikke vil tale til nogle andre. Meget ofte er vi ikke særlig søde ved os selv og forlanger desuden noget helt andet af os selv, end vi ville finde det rimeligt at forlange af nogen anden.

Øv dig i ikke at tale negativt om dig selv. Hver gang du fanger dig selv i det, så lav en ny fortælling. Vi er langt fra altid bevidste om, hvad vi tænker, men fanger du en negativ tanke omkring dig selv, så tænk en ny bagefter. Prøv samtidig på ikke at dømme dig selv for det, du tænker. Ideen er ikke at arbejde ud fra modstand på det, der er og det, du nu engang tænker. Det er ikke forkert at tænke det, du gør, hvad end det er (det meste af det er du reelt ikke herre over). Og selvkærlighed inkluderer medfølelse for og anerkendelse af ALLE dele eller sider af dig. Spørgsmålet er blot, om en given tanke tjener dig. Accepter dig selv for hvad end (negativt), du tænker, når du gør det, og så tænk derefter en ny (positiv) tanke. Finder du det svært overhovedet at komme i kontakt med og blive bevidst om dine tanker, så kan jeg stærkt anbefale at begynde at skrive dagbog eller lignende. 

Det kan være udfordrende at skabe fortællinger om dig selv, som du slet slet ikke tror på. Hvis “jeg er værd at elske. Jeg fortjener det bedste. Jeg elsker mig selv” eller lignende skaber så meget modstand hos dig, at selve tanken næsten virker umulig, eller hvis du trækker dig følelsesmæssigt fra udsagnet, så er det endnu ikke din sandhed. Så start et andet sted. Du kan eventuelt stille dig selv spørgsmålet: “Hvis jeg nu elskede mig selv… Hvad ville jeg mon så tænke om mig selv? Og hvad ville jeg gøre lige nu eller i given situation, hvis jeg elskede mig selv?” Og hvis det også er for svært at forholde dig til, så kan du spørge: “Hvad ville en der elskede sig selv gøre?”

At begynde at stille disse spørgsmål og lægge mærke til svaret var et vendepunkt for mig. At gøre det konsekvent ændrer totalt de grundlæggende overbevisninger, man har omkring sig selv. Og ændres ens grundlæggende overbevisninger, vil det uundgåeligt komme konkret til udtryk i ens liv. Efter jeg er også er begyndt at handle i overensstemmelse med de svar, jeg får, har mit liv ændret sig drastisk. Det lyder måske simpelt, men det er ikke nødvendigvis let. Ikke for mig i hvert fald. Det er det mest konfronterende nogensinde (men den vildeste shortcut til personlig udvikling, øget livsglæde og bedre helbred), og det har tvunget mig til at begynde at give slip på alt, der ikke tjener mig. Og det kan være en udfordrende hvis ikke smertefuld proces.

Vær fuldstændig ærlig overfor dig selv, vær anerkendende og overbærende og giv slip på fortiden

Jo mere bevidste, vi bliver om os selv og vores tanker, jo mere må vi også se alle sider af os selv i øjnene. Jeg var (og jeg vil tro rigtig mange af os er) bange for for alvor at se på mig selv og være ærlig overfor mig selv. Vi må se på vores usikkerheder eller de sider, vi ikke er super stolte af eller ligefrem skammer os over. Alt det vi ikke vil kendes ved. Jeg tror, der er “mørke” i os alle. Vi har alle såkaldte skyggesider. Så jeg gentager lige mig selv: Vær anerkendende og forstående over for enhver tanke og følelse i dig. Enhver del af dig. Lær at rumme enhver del af dig. Se enhver del af dig som fuldstændig valid og berettiget. Der er en grund til, at du er som du er. Der er altid overensstemmelse mellem det, du føler, og den virkelighed du oplever. Ofte er vores indre verden og vores tanker et produkt af vores opvækst, vores tidligere oplevelser, det vi har lært og den måde vi er blevet mødt (og ikke mødt!) på. Og du har intet at skamme dig over. Det er slet ikke det samme som, at enhver tanke eksempelvis er “sand” eller nødvendigvis tjener dig (når du fx tænker, at du er utilstrækkelig og ikke værd at elske osv.). Det betyder heller ikke, at du ikke kan udvikle dig til det bedre! Men udgangspunktet er heller aldrig forkert. Kærlighed rummer alting. Så se dig selv i øjnene. Lær dig selv at kende med alt, du indeholder. Bliv bedre til at se indad og gør det til en vane at undersøge hele den verden, der udspiller sig inden i dig.  

Og helt generelt… Vær mild mod dig selv. Slå ikke dig selv i hovedet. Vi behøver ikke at være perfekt eller gøre noget perfekt. Vores værd er ikke afhængigt af vores produktivitetsniveau eller “succes”. Eller personlighed eller handlinger eller livsomstændigheder i det hele taget. Og prøv helt at give slip på fortiden. Fortid er fortid. Fortid er nu kun den historie, du fortæller. Intet andet. Giv slip på fortiden og de begrænsende fortællinger, du har om dig selv. Giv slip på alt du har gjort eller ikke gjort. Vi har alle gjort eller sagt ting, vi ikke er stolte af. Vi har alle oplevet følelsen af ikke at have slået til. Vi føler alle skyld til tider. Lad være med at bære nag eller holde noget mod dig selv. Du har gjort, hvad du kunne under omstændighederne, og det kunne derfor ikke være anderledes. Det var præcis, som det skulle være. Du udvikler dig hele tiden. Du har sandsynligvis allerede lært, hvad du skulle lære. Nuet er det eneste, der i virkeligheden er. Vær i nuet. Hvert nu er en ny begyndelse, og alt er et valg. Og du kan ændre din historie i hvert øjeblik.

Vær autentisk og tro mod dine personlige grænser

I takt med, at man konfronterer sig selv med sine egentlige behov, lærer man også sine personlige grænser at kende. Vær tro mod dem. Nogle af os må revurdere de omstændigheder, vi har valgt for os selv, hvis vi skal have det godt og ikke konstant gå på kompromis med os selv. Nogle af os har brug for at sætte grænser eller tydeligt udtrykke vores behov overfor vores omgivelser. Giv helt slip på omstændigheder, der ikke tjener dig. Om det er en specifik relation eller job eller noget andet. 

Jeg arbejder stadig med at udtrykke mine personlige behov og grænser overfor mine omgivelser. Jeg er typisk ret pleasende og selvopofrende, og andres behov føles oftest meget vigtigere end mine egne umiddelbare behov. Men det er vigtigt at understrege, at det ikke er et udtryk for, hvor godt jeg vil andre mennesker det. Altså jeg vil det bedste for alle. Men dette er et relationelt afhængighedsmønster. En overlevelsesmekanisme. Det er i virkeligheden et udtryk for mit eget behov for at føle mig nyttig og accepteret. Elsket. På et eller andet tidspunkt i mit liv, mens jeg voksede op, har jeg udviklet den indstilling som et redskab til at opnå anerkendelse og accept, til ikke at “blive udstødt af flokken”. Til overlevelse kort sagt. Det er blevet et grundlæggende mønster i mine relationer at indrette mig efter alle omkring mig, fremfor at mærke og stå ved mig, selv gå fra og til. Men det er et mønster, som ikke længere tjener mig. Tværtimod. Endnu et emne at skrive om til en anden god gang. 

Jeg har tidligere været ret grænseløs overfor mig selv på mange måder. Og første skridt i retning mod bare at kunne få en fornemmelse af hvor mine grænser går, har for mig været at øve mig en masse i at mærke mig selv. Det havde jeg aldrig lært. Det har blandt andet bestået i at lave en masse kropslige øvelser (kropsscanning, afgrænsning mm.). Næste skridt har været at turde stå ved mine grænser og udtrykke dem i mine relationer. At begynde at stå op for mig selv har været et kæmpe skridt på vej mod at elske mig selv. At sætte grænser handler om autenticitet og det at være tro mod sig selv. Og som jeg i højere og højere grad har formået det og eksempelvis fjernet mig fra relationer eller situationer, som ikke har været gode for mig, har følelsen af, at jeg er værdig og elskelig kun vokset. 

Lad være med at bekymre dig om, hvad andre tænker om dig

Helt i tråd med ovenstående og det at være autentisk. Stop med at bekymre dig om, hvad andre tænker om dig. Og det er en jeg selv konfronteres med bl.a. hver gang, jeg vil skrive et blogindlæg. Det er ikke nemt. Det er menneskeligt at ville passe ind. Ikke være uden for. Derfor prøver vi at imponere alle omkring os. Vi sammenligner os og konkurrerer med alle omkring os. Vi vil gerne accepteres og søger konstant bekræftelse i den ydre verden. Vi er afhængige af den, fordi den giver os en følelse, som vi sjældent er i stand til at skabe selv. Vi prøver at opnå kærlighed og påskønnelse udefra, i stedet for at udvikle og kultivere den indefra. Vi bruger en masse energi på at leve efter andres eller samfundets eller kulturens standarder for, hvordan vi skal være eller se ud, i stedet for at skabe vores egen standard. Det er som tidligere nævnt en overlevelsesmekanisme, som for langt de flestes vedkommende er meget stærk.

Men… Jeg vil gerne være den bedste (og kærligste) udgave af mig. Og i den kontekst er det ligegyldigt, hvem andre mennesker er, hvad de tænker, hvad de mener, hvad de gør. Alt der betyder noget er, hvad der uafhængigt af noget andet er sandt for mig og bringer mig glæde. Så hvad er min egen sandhed og standard? Hvad er mine egne værdier? Mit budskab til både mig selv og til dig er, (at begynde) at leve efter dem. Lev som du gerne vil leve. Ikke som andre gerne vil have du skal leve. Eller som du tror, andre vil have du skal leve. Og giv det til dig selv, som du søger fra andre. Opfyld så vidt muligt selv de behov, som du søger opfyldt hos andre (som måske er de samme som dem, du forsøger at opfylde hos andre). Vær desuden ærlig og uden filter. Jeg taler ikke om at sige hvad som helst højt, der falder dig ind eller om ikke at tage højde for og være bevidst om, hvordan du påvirker andre mennesker. Jeg taler om at stå ved dig selv. Lad være med at portrættere dig på en bestemt måde over for andre. Lad folk dømme dig. Det er udenfor din kontrol uanset hvad (og handler om dem og ikke om dig). Vær med mennesker, der kan lide dig for den, du er. Mennesker som er kompatible med dig. Som ikke har behov for at lave om på dig. Som accepterer og anerkender dig med alt, hvad det indebærer. De findes, så snart du tror på det. Kort sagt: Stop med at prøve at passe ind. Vær autentisk. Prøv ikke at være nogen anden, end du er. Det er meningen du skal være dig, præcis som du er!

Skab et positivt forhold til din krop

Jeg kan virkelig ævle i evigheder omkring dette emne, men jeg forsøger mig med en kortere udgave.

Skab et positivt forhold til din krop. Din krop arbejder med dig. Og det gør den ALTID uden undtagelse. Den er aldrig imod dig. Oplever du kropslige symptomer af forskellig art er det nemlig blot symptomer. Det er ikke din krop, der en ond og vil dig det dårligt. Det er et udtryk for, at noget andet er på spil, og det er din krops eneste måde at udtrykke dette, så du kan foretage ændringer til gavn for dig. Øv dig i at lytte og være medspiller, selvom det kan være rigtig udfordrende. Og det ved jeg (om nogen), at det virkelig kan være (efter bl.a. over 10 år med kroniske smerter, ekstrem træthed og udbrændthed og alt muligt andet). 

Skab et taknemmelighedsforhold til din krop. Din krop har en funktion. Den har mange. Den er helt fantastisk. Læg mærke til alt det gode, din krop gør for dig konstant hver eneste dag. For de flestes vedkommende sørger vores krop for, at vi kan komme ud af sengen om morgenen, at vi kan komme fra a til b, vores ben sørger for, at vi kan gå rundt og vores arme og hænder at vi kan lave mad, at vi kan kramme og holde om dem vi holder af osv. Vores krop nærer os gennem den mad, vi giver den osv. osv. Der er uendelig mange eksempler. Sæt aktivt pris på det, din krop kan og gør for dig hvert øjeblik. Uden vores krop ville vi slet sanse og vi ville ikke have en oplevelse. Vi ville ikke være mennesker. Og jeg kan virkelig på det kraftigste anbefale så kærligt som muligt at understøtte din krop og alt dens arbejde for dig. Men det må jeg uddybe en anden gang.

Det er så let at tale og tænke negativt om vores krop. Have modstand på den, ville adskille os fra den frem for at føle os forbundet, føle os ét med den. Og de fleste af os har også ting, vi ikke bryder os om ved vores udseende, hvilket ikke gavner situationen. Her kommer et par ord, måske mest henvendt til kvinder, men mon ikke mange mænd også kan genkende et eller andet… ? 

Vi bruger så meget energi på at leve op til et hovedsageligt medieskabt skønhedsideal, der er et udtryk for en manipuleret og komplet forvrænget virkelighed. Vi forsøger at efterleve en illusion og det gør os ulykkelige. Det er medvirkende til, at vi konstant vurderer os selv og sammenligner os selv med andre. Sandheden er, at vi alle sammen er meget mere forskellige og unikke, end det medieskabte billede udtrykker. Så elsk din naturlige krop i stedet for at ville passe ind i en ekstrem snæver forståelse af skønhed eller “rigtighed”.

En øvelse kan eksempelvis bestå i hver gang du ser på dig selv og dømmer noget hos dig som en “fejl” at prøve at distancere dig selv fra de negative ord og betydninger, som du har tillært. Du behøver ikke nødvendigvis at prøve bevidst at tænke en masse positivt omkring dine hængebryster og strækmærker, eller hvad end det kunne være (nej nej, det er ikke slet ikke personlige eksempler). Prøv bare at glemme din forforståelse og prøv at “overspille” alle negative tanker og associationer omkring disse ting ved dit udseende ved at se helt neutralt på dem, som om det var første gang du så dig selv. Bare se på dig selv… Tænk: “Det er mine strækmærker. Der er de… Ligesom de er, ligesom de skal være. Fordi de er”. Og fortsæt din dag med energi til og fokus på det, der gør dig glad 😉

En anden øvelse er ikke hele tiden at korrigere dit udseende på alle mulige måder. Prøv eksempelvis i en periode ikke at gå med make-up, farve eller sætte håret, gå med bh, fjerne kropsbehåring eller andre ting, vi gør vanemæssigt i forskellig udstrækning for at føle os ok og accepteret og tilpas i sociale sammenhænge eller endda for at føle os tilpas med os selv, når vi er alene. Vi kan helt glemme, hvordan vi reelt ser ud. Vi kan forvente at se et bestemt billede af os selv og kan blive skuffede eller triste af at se et andet billede. Se dig selv, som du er helt naturligt og øv dig i at føle dig tilpas i det. For mig har denne øvelse været en kæmpe lettelse og også betydet, at jeg nu er langt mindre selvbevidst omkring mit udseende i det hele taget. Disse “øvelser” har generelt betydet uendelig meget for mit selvværd. Igen: Vi er alle præcis, som vi skal være og ser ud præcis, som vi skal. Punktum. 

Hvad jeg har skrevet i hele dette indlæg føles stadig kun som overfladen. Der er så meget dybde og så mange flere detaljer, og jeg kan helt sikkert nævne en masse flere konkrete tiltag og måder at begynde eller i stadig højere grad at praktisere selvkærlighed og selvomsorg. Men jeg tænker, at det absolut vigtigste emne i verden nok gerne må få yderligere opmærksomhed i fremtiden 😉 Jeg tror og håber, mit budskab et tydeligt nok for nu. Vi er alle kærlighed og fortjener alle det allerkærligste fra os selv <3