Mad har altid fyldt meget i mit liv. Det g\u00f8r det nok i rigtig manges liv. Vi bruger trods alt en ret stor del af vores tid p\u00e5 enten at spise eller t\u00e6nke p\u00e5, hvad vi skal spise eller handle ind til og forberede den mad, vi skal spise.<\/p>\n\n\n\n
Som helt ung har jeg nok ikke v\u00e6ret s\u00e6rlig bevidst om mad. Jeg var s\u00e5 privilegeret, at maden blev serveret, og jeg spiste den for det meste. Noget mere velvilligt end andet. Men n\u00e5r jeg t\u00e6nker og ser tilbage, s\u00e5 tror jeg faktisk, at mad for mig ret tidligt blev et middel til bedre at kunne v\u00e6re med det, der var. Den blev en tr\u00f8st. Mad kan have en dejligt bed\u00f8vende eller beroligende effekt p\u00e5 kroppen og nervesystemet og midlertidigt slukke for de mange overv\u00e6ldende tanker og f\u00f8lelser, man oplever.\u00a0<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
Mad er en effektiv copingmekanisme <\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n Alle har copingstrategier, som de bruger, n\u00e5r deres nervesystem er overv\u00e6ldet. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, hvilket <\/em>\u201cstof\u201d eller hvilken<\/em> opf\u00f8rsel, vi bruger til at regulere vores nervesystem. Det kunne eksempelvis v\u00e6re nikotin, koffein, alkohol eller andet, der virker fx dopaminfremmende eller endorfinfremmende. Hvilken som helst adf\u00e6rd, som hj\u00e6lper os, idet den fjerner fokus fra den overv\u00e6ldende oplevelse, vi er i, som vi ikke ellers er i stand i at rumme. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er ogs\u00e5, hvor stor tolerance vores nervesystem har, f\u00f8r det n\u00e5r et punkt, hvor det er s\u00e5 overv\u00e6ldet, at vi fors\u00f8ger at regulere det p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de. Dette tror jeg er afh\u00e6ngigt af flere ting, blandt andet hvilke traumatiske oplevelser, vi har haft gennem livet samt kvaliteten af de forhold, vi har haft til for\u00e6ldre eller prim\u00e6re omsorgspersoner, mens vi er vokset op. Og dette er en l\u00e6ngere snak, som jeg m\u00e5ske vil tage op en anden gang. Min pointe er, at mad har en st\u00e6rkt beroligende effekt p\u00e5 nervesystemet og groundende effekt p\u00e5 kroppen. Noget \u201cmad\u201d er desuden af en type, der er ekstremt forarbejdet og\/eller behandlet med kemikalier, der er decideret designet til at virke ekstra tiltalende p\u00e5 vores smagsl\u00f8g og som har en ekstra st\u00e6rk effekt p\u00e5 vores hjernes dopaminsystem. Dette medvirker, at vi kan blive decideret afh\u00e6ngige af den mad i kraft af den f\u00f8lelse, det giver os at indtage den.<\/p>\n\n\n\n Kort sagt er mad en ekstremt effektiv copingmekanisme, n\u00e5r vi er stressede, angste eller generelt f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt opr\u00f8rte. Mad er samtidig let tilg\u00e6ngelig og relativt \u201csikker\u201d (p\u00e5 den korte bane). Det er dog et meget kortvarigt fix. Der g\u00e5r ikke l\u00e6nge efter indtagelsen af et eller andet, f\u00f8r tanker og f\u00f8lelser igen dukker op og man igen er p\u00e5 udkig efter n\u00e6ste fix. Jeg tror faktisk, at \u201cf\u00f8lelsesm\u00e6ssig spisning\u201d er en virkelig udbredt mekanisme og noget rigtig mange mennesker oplever, om de er bevidste om det eller ej. Denne mekanisme er b\u00e5de oplagt og effektiv i en verden med mere eller mindre konstant uafbrudt stress, hvilket vores krop, sind og nervesystem efter min overbevisning ikke er bygget til.<\/p>\n\n\n\n Til at begynde med foregik denne mekanisme for mit vedkommende fuldst\u00e6ndig ubevidst. Jeg var et barn. Men mekanismen var der, hvilket jeg forestiller mig har haft en stor betydning i forhold til min v\u00e6gt. Jeg kan se p\u00e5 gamle billeder, at jeg i nogle perioder har v\u00e6ret fuldst\u00e6ndig normalv\u00e6gtig, og at jeg i andre perioder har v\u00e6ret ret godt i stand, eller hvordan man nu skal udtrykke det. Tendensen var dengang tydelig. Jo bedre jeg har haft det, jo mindre har jeg spist, og jo mere har jeg haft lyst til at bev\u00e6ge mig. Jo d\u00e5rligere jeg har haft det, jo mindre har jeg bev\u00e6get mig, og jo mere har jeg spist. <\/p>\n\n\n\n Som teenager (efter jeg ikke l\u00e6ngere er blevet h\u00f8jere) og faktisk helt frem til den dag i dag har min v\u00e6gt altid svinget 5-10 kilo i perioder, og den st\u00f8rste forskel har v\u00e6ret p\u00e5 omkring 15-17 kilo. N\u00e5r man kun er lidt over 1,5 meter h\u00f8j, s\u00e5 kommer dette i \u00f8vrigt ret konkret synligt til udtryk.\u00a0<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Selvopfattelse, slankekure og yoyo-v\u00e6gt<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n Som ung teenager begyndte jeg at blive bevidst om, hvad jeg spiste i langt h\u00f8jere grad. Jeg begyndte at f\u00e5 den forst\u00e5else, at der var en sammenh\u00e6ng mellem min v\u00e6gt og det, jeg puttede i munden. Jeg begyndte at blive virkelig selvbevidst omkring min v\u00e6gt og mit udseende. Jeg levede p\u00e5 ingen m\u00e5de op til det ideal, jeg havde omkring, hvordan jeg skulle se ud og det ideal, jeg oplevede omkring mig. Jeg syntes ikke, jeg s\u00e5 ud som de popul\u00e6re piger s\u00e5 ud, eller som pigerne s\u00e5 ud i musikvideoer og p\u00e5 de der posters i ugebladene, du ved (hvis du er fra min generation). Og selvom jeg aldrig har v\u00e6ret eller f\u00f8lt mig som decideret mobbeoffer, s\u00e5 har jeg da f\u00e5et kommentarer med p\u00e5 min vej omkring mit udseende, som har haft langt st\u00f8rre indflydelse p\u00e5 min selvopfattelse, end jeg dengang ville indr\u00f8mme. Jeg var stort set altid i kontrol og \u201cbalance\u201d og lod det se ud som om, alt prellede af. Det gjorde det p\u00e5 ingen m\u00e5de. <\/p>\n\n\n\n Efterh\u00e5nden begyndte ideen om, at jeg skulle se anderledes ud, end jeg gjorde, at fylde mere og mere. Det blev en mere eller mindre konstant kilde til utilfredshed med mig selv og i perioder til s\u00e5 meget skam, at jeg faktisk ikke havde lyst til at v\u00e6re en del af noget socialt. Jeg kunne heller ikke finde noget t\u00f8j, som jeg rent faktisk f\u00f8lte mig tilpas i. Det blev til en f\u00f8lelse af, at jeg ikke var v\u00e6rdig til at vise mig for nogen og v\u00e6re en del af noget. <\/p>\n\n\n\n Jeg blev efterh\u00e5nden (desv\u00e6rre) ogs\u00e5 bevidst om den virkelig forsimplede ide, at l\u00f8sningen var, at jeg m\u00e5tte indtage f\u00e6rre kalorier og forbr\u00e6nde flere kalorier, hvilket inkluderede, at jeg skulle bev\u00e6ge mig mere og spise mindre. Det var den eneste tilgang, jeg st\u00f8dte p\u00e5, og den var til geng\u00e6ld ekstremt udbredt. Der var bud p\u00e5 forskellige slankekure n\u00e6rmest uanset, hvor jeg kiggede hen, og de bestod alle sammen i p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de at begr\u00e6nse sit kalorieindtag. Forskellige suppekure eller \u201cnupo\u201d-produkter (slankeprodukter) eller kaloriet\u00e6llingssider osv. Enkelte l\u00f8sninger havde fokus p\u00e5 at spise flere gr\u00f8ntsager, men generelt var sundhed og bedre helbred aldrig et fokus, jeg st\u00f8dte p\u00e5 eller et sp\u00f8rgsm\u00e5l, der fyldte hos mig. Og kurenes fokus p\u00e5 gr\u00f8ntsager handlede nok ogs\u00e5 mere om gr\u00f8ntsagers generelt lave kalorieindhold, end det handlede om n\u00e6ringsstoffer. Det handlede om at tabe sig og helst s\u00e5 meget som muligt s\u00e5 hurtigt som muligt. Jeg var heller ikke specielt bevidst om mekanismerne bag det faktum, at jeg skiftevis tabte mig en del og tog en del p\u00e5. Jeg var ikke bevidst om, hvordan maden som n\u00e6vnt fungerede som en tr\u00f8st. En overlevelsesmekanisme. Jeg var ikke bevidst om, hvordan min senere bevidste restriktion af kalorier ligeledes var udtryk for en overlevelsesmekanisme – udtryk for en enorm utilstr\u00e6kkeligheds- og forkerthedsf\u00f8lelse og behov for ikke at skille mig ud eller i sidste ende blive udst\u00f8dt af flokken.\u00a0<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Fra den ene ekstrem til den anden<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n Denne ide om, at jeg skulle indtage f\u00e6rre kalorier og forbr\u00e6nde flere kom til at betyde, at min v\u00e6gt kom til at svinge endnu mere, end den havde tidligere. I perioder var jeg meget fokuseret og all-in. Jeg bev\u00e6gede mig virkelig meget og satte alle mulige m\u00e5l for mig selv samtidig med, at jeg var fokuseret p\u00e5 at spise s\u00e5 lidt som muligt. Det virkede ofte og jeg tabte mig. Men jeg kunne ikke holde det s\u00e6rligt l\u00e6nge, f\u00f8r jeg f\u00f8lte s\u00e5 stort afsavn, at jeg igen begyndte at spise, som jeg havde lyst til. Og jo mere jeg havde givet efter for denne trang og igen havde taget p\u00e5, jo mere ekstremt m\u00e5tte jeg s\u00e5 g\u00e5 til v\u00e6rks, n\u00e5r jeg igen havde n\u00e5et et punkt, hvor utilfredsheden med mig selv, mit udseende og min f\u00f8lelse af manglende selvkontrol fyldte mere end trangen til at give slip, v\u00e6re ligeglad og g\u00f8re og spise pr\u00e6cis, som jeg havde lyst til. Da m\u00e5tte jeg s\u00e6tte endnu mere udfordrende m\u00e5l for, hvor meget jeg skulle bev\u00e6ge mig, og hvor lidt jeg skulle spise, s\u00e5 jeg s\u00e5 hurtigt som muligt tabte mig igen – med det resultat, at jeg efterf\u00f8lgende \u201cfaldt i\u201d endnu mere end nogensinde og n\u00e6rmest tvangsagtigt spiste st\u00f8rre og st\u00f8rre m\u00e6ngder af alt det, der ellers var \u201cforbudt\u201d. Dette agerede desuden tr\u00f8st for den mere og mere udbredte f\u00f8lelse af mangel p\u00e5 selvkontrol og fiasko, n\u00e5r jeg endnu engang ikke kunne n\u00e5 det m\u00e5l, jeg havde sat for mig selv. <\/p>\n\n\n\n Min tankegang omkring mad, bev\u00e6gelse og v\u00e6gttab blev mere og mere sort\/hvid. Det var alt eller intet. Ingen balance. Der var ikke nogen b\u00e6redygtig vej. Jeg husker ogs\u00e5 et kort m\u00f8de med en di\u00e6tist, som jeg ops\u00f8gte i mit h\u00e5b om at finde en l\u00f8sning p\u00e5 det \u201cproblem\u201d, at jeg i en periode vejede en del mere, end jeg syntes om. Og minsandten om ikke jeg blev m\u00f8dt af den samme latterligt forsimplede tilgang til v\u00e6gttab, som jeg havde st\u00f8dt p\u00e5 selv en milliard gange. Jeg fik lidt generel info og blev opfordret til at veje min mad (t\u00e6lle kalorier). Jeg var jo p\u00e5 ingen m\u00e5de clueless omkring, hvordan en (if\u00f8lge en standard di\u00e6tist) balanceret og sund kost er sammensat og ser ud. Jeg vidste godt p\u00e5 dette tidspunkt, hvad og hvor meget jeg nogenlunde \u201cburde\u201d spise. Jeg blev blot bekr\u00e6ftet i min egen tilgang, hvilket forst\u00e6rkede det mindset, jeg havde omkring mad og mig selv, som langt hen ad vejen netop var skyld i alle mine udfordringer med mad og v\u00e6gt. Og dette m\u00f8nster fortsatte mange \u00e5r, hvor det i nogle perioder kom mere til udtryk end andre. I perioder hvor jeg har haft det ekstra d\u00e5rligt og typisk ogs\u00e5 haft det ekstra d\u00e5rligt med mig selv, der har det ogs\u00e5 p\u00e5virket mit spisem\u00f8nster og p\u00e5virket, hvor selvbevidst jeg har v\u00e6ret omkring min v\u00e6gt og bevidst jeg har v\u00e6ret om, hvad jeg spiste. I perioder, hvor jeg generelt har haft det bedre, er mit spise- og bev\u00e6gelsesm\u00f8nster blevet mere afslappet. Det har i h\u00f8jere grad fundet en balance og min v\u00e6gt svinget mindre.\u00a0<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Spiseforstyrrelser, behandling og bedring<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n Jeg begyndte efterh\u00e5nden at blive ret bevidst om de mentale og f\u00f8lelsesm\u00e6ssige mekanismer, som influerede mit forhold til mad og bevidst om, at mit forhold til mad var langt fra sundt eller balanceret. Jeg vidste, at der var noget at arbejde med. Samtidig vidste jeg ikke, hvordan jeg selv skulle arbejde med det, og heller ikke hvor jeg omvendt skulle s\u00f8ge hj\u00e6lp. Der var desuden en del skam forbundet med at skulle dele den del af mig s\u00e5 eksplicit med nogen. S\u00e5 jeg lod det v\u00e6re i f\u00f8rste omgang. Det eksisterende bare sammen med mig p\u00e5 en eller anden m\u00e5de. Det p\u00e5virkede mig meget, men det overtog ikke mit liv. Endnu. Men det kom det til. <\/p>\n\n\n\n Jeg m\u00f8dte nye og flere udfordringer i livet og befandt mig i h\u00f8jere og h\u00f8jere grad i, hvad der for mig var virkelig intense og stressende situationer. Et eksempel blandt mange var det at skulle passe mit studie og deale med alle de personlige ting, det studie konstant konfronterede i mig. Mit i forvejen ikke hensigtsm\u00e6ssige spisem\u00f8nster begyndte at \u00e6ndre sig til at indeb\u00e6re endnu mere tvangspr\u00e6get overspisning og til, at jeg i stedet for i perioder at begr\u00e6nse mit kalorieindtag s\u00e5 meget som muligt (anoreksi), som jeg tidligere havde gjort, begyndte at tvinge mig selv til at kaste op (bulimi), ofte efter et anfald af tvangsoverspisning. Anfaldene af tvangsoverspisning (BED) blev hyppigere og voldsommere. <\/p>\n\n\n\n Det der sker mentalt og kropsligt i forbindelse med tvangsoverspisning er sv\u00e6rt at beskrive og m\u00e5ske sv\u00e6rt at s\u00e6tte sig ind i, hvis man ikke selv har haft oplevelsen. Trangen er st\u00e6rkere end noget andet, jeg har oplevet. Eller s\u00e5dan blev det i hvert fald efterh\u00e5nden. Jeg har aldrig taget h\u00e5rde stoffer, men jeg forestiller mig alligevel, at trangen m\u00e5ske kan sammenlignes med den, en narkoman oplever. Det er (var i hvert fald for mig) en oplevelse af, at en anden havde fuld kontrol over mig, helt fra tanken omkring det at overspise, til det at k\u00f8be ind til det, til det at spise det, jeg havde k\u00f8bt, og til at blive ved, indtil der (oftest) ikke var mere tilbage. Som om den automatiske handling, alt dette blev, lige pludselig var blevet 1000 gange st\u00e6rkere end min bevidste viljem\u00e6ssige handlen. Det var som at observere mig selv og min krop udefra og vide, hvad der skete, men f\u00f8rst havde noget at skulle have sagt efter anfaldet var overst\u00e5et.<\/p>\n\n\n\n Denne adf\u00e6rd blev altovertagende. Alt i mit liv kom til at dreje sig om det samme. Og m\u00f8nstret f\u00f8ltes helt umuligt at bryde. Til sidst kunne jeg ikke passe mit studie mere, og jeg blev mere og mere asocial. Jeg begyndte at m\u00e6rke og se den ekstreme stressende og nedbrydende effekt dette havde p\u00e5 min krop. Jeg vidste, at tiden var inde til at tage det seri\u00f8st og s\u00f8ge hj\u00e6lp, og jeg valgte at sygemelde mig fra mit studie.<\/p>\n\n\n\n Jeg kom i et behandlingsforl\u00f8b og blev i en periode en del af en gruppe med tre andre, som havde spiseforstyrrelser og som beskrev deres oplevelser med mad, hvoraf mange af oplevelserne lignede mine egne. Det var en positiv oplevelse for mig at have nogle af spejle mig i og at sige det h\u00f8jt, som jeg ellers aldrig havde delt s\u00e5 eksplicit f\u00f8r, og som var s\u00e5 skamfuldt. Det tror jeg, var det allerst\u00f8rste udbytte, jeg fik af det behandlingsforl\u00f8b. Vi lavede ogs\u00e5 \u00f8velser med det form\u00e5l at blive mere bevidst om, hvad der \u201ctriggede\u201d b\u00e5de vores tankem\u00f8nstre og spiseadf\u00e6rd. Vi blev fx opfordret til at skrive logbog over og se p\u00e5 den indbyrdes sammenh\u00e6ng mellem, hvad vi f\u00f8lte og t\u00e6nkte og hvad vi spiste. Men denne viden var nu ikke ny for mig, da jeg allerede gennem flere \u00e5r havde reflekteret over disse ting. Jeg vidste godt, at mit manglende selvv\u00e6rd og behov for at passe ind i f\u00f8rste omgang havde skabt behovet for at kontrollere min mad og ogs\u00e5 mange gange triggede mit behov for i s\u00e5 stor udstr\u00e6kning at kontrollere. Og at denne kontrol blot f\u00f8rte til endnu mere afmagt og den tidligere beskrevne \u201calt eller intet\u201d adf\u00e6rd hos mig. Jeg vidste ogs\u00e5 godt, at jeg havde tendens til at bruge mad til at berolige mig selv og flygte fra nuet, n\u00e5r jeg var ked af det, stresset eller tr\u00e6t. Jeg vidste godt, at jeg ville have gavn af b\u00e5de at arbejde med mit selvv\u00e6rd p\u00e5 et dybere plan og af at forholde mig mere konkret til, hvordan jeg kunne afhj\u00e6lpe min stress og tr\u00e6thed p\u00e5 en anden m\u00e5de end blot at \u201csymptombehandle\u201d med mad. <\/p>\n\n\n\n Uanset hvor bevidst jeg var eller yderligere blev om mine egne triggere og alle de mange f\u00f8lelser og overbevisninger bag min spiseadf\u00e6rd, s\u00e5 havde det absolut ingen effekt p\u00e5 selve min tvangsoverspisnings- og opkastningsadf\u00e6rd. Og da forl\u00f8bet var slut var jeg desv\u00e6rre stadig fanget i den samme tiltagende nedbrydende m\u00f8nster med tvangsoverspisning og opkast. Jeg var igen overladt til mig selv og det blev v\u00e6rre og v\u00e6rre. Lige indtil det n\u00e6rmest fra den ene dag til den anden blev ikke bare markant bedre, men faktisk gik fra at fylde alt i mit liv til n\u00e6sten ingenting. Det var vanvittigt. Og jeg kan stadig blive helt forundret over, hvad der skete, n\u00e5r jeg t\u00e6nker p\u00e5 det. Og jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forklare det. <\/p>\n\n\n\n Jeg tror, jeg t\u00e6nkte og eksperimenterede mig til l\u00f8sningen. Selvom jeg ikke havde f\u00e5et nogen l\u00f8sning gennem den behandling, jeg havde f\u00e5et, og selvom jeg ikke havde kunnet l\u00e6se mig til l\u00f8sningen nogle steder, fik jeg p\u00e5 en eller anden m\u00e5de overbevist mig selv om, at den sindssygt st\u00e6rke og overtagende tvangshandling, jeg foretog mig og som f\u00f8ltes totalt udenfor min kontrol (og som mange desv\u00e6rre lever med l\u00e6nge, n\u00e5r de f\u00f8rst har udviklet adf\u00e6rden) alligevel m\u00e5tte kunne stoppes. <\/p>\n\n\n\n F\u00f8r havde jeg oplevet, at min bevidsthed n\u00e6rmest blev forvist under et \u201canfald\u201d, men nu tvang jeg mig selv til at observere. Jeg forestillede mig, n\u00e5r et anfald startede, at alt gik i slowmotion. Jeg observerede bevidst alt, jeg foretog mig – mine bev\u00e6gelser, fra mine ben, der gik til en forretning, eller mine arme, der \u00e5bnede k\u00f8leskabet, mine arme og h\u00e6nder, der tog fat i maden og f\u00f8rte den til min mund, mine t\u00e6nder, der tyggede maden, mig der slugte maden. Og det blev s\u00e5 klart for mig, at et anfald ikke var \u00e9n episode, men bestod af en masse dele. Alle dele udf\u00f8rt af mig. JEG er den eneste, der har kontrol over MINE lemmer. S\u00e5 da mine ben begyndte at bev\u00e6ge sig med det form\u00e5l at finde mad, s\u00e5 sagde jeg til dem, at de skulle vente. Bare lidt. F\u00f8rst virkede det ikke, men der gik ikke lang tid, s\u00e5 virkede det. S\u00e5 ventede de. Og jeg observerede trangen til at overspise og trangen til at bev\u00e6ge mine ben, men bev\u00e6gede mig ikke. Jeg kunne ikke holde fokus s\u00e5 l\u00e6nge af gangen, og jeg faldt et par gange ind i den samme tvangshandling som tidligere. Men n\u00e6ste gang jeg m\u00e6rkede trangen, s\u00e5 begyndte jeg samme strategi. P\u00e5 et par dage resulterede det i, at jeg var i stand til blot at observere trangen, n\u00e5r den opstod og v\u00e6re med den, indtil den fortog sig igen. Og det gjorde den sjovt nok. Jo mere jeg bare kunne observere, jo mindre st\u00e6rk blev trangen. Det var som om, at s\u00e5 snart min hjerne havde forst\u00e5et, at der var andre muligheder, s\u00e5 forsvandt trangen stort set. Det der havde overtaget mit liv fuldst\u00e6ndig i en lang periode var nu n\u00e6rmest ikke til stede. Selve tvangsoverspisningen og opkastningen havde alts\u00e5 for mit vedkommende intet at g\u00f8re med mit selvv\u00e6rd eller overbevisninger om mig selv og behov for at se ud p\u00e5 en bestemt m\u00e5de osv. Tvangshandlingen havde f\u00e5et sit helt eget liv og var helt uafh\u00e6ngig af den oprindelig trigger. Jeg har efterf\u00f8lgende fors\u00f8gt at f\u00e5 en forst\u00e5else af, hvad der kunne have foreg\u00e5et. Og jeg t\u00e6nker, at tvangshandlingerne i sig selv havde skabt en s\u00e5 st\u00e6rk automatisk nerveforbindelse mellem min hjerne og min krop, at de kun kunne brydes ved at lave en anden meget st\u00e6rk forbindelse ved gentagende gange at modst\u00e5 bev\u00e6gelse og blot bevidst observere trangen.<\/p>\n\n\n\n Jeg stod nu tilbage med et langt mindre tvangspr\u00e6get forhold til mad. Mit spisem\u00f8nster har som beskrevet uden tvivl rod i mit selvv\u00e6rd, og tendensen til at ville kontrollere min mad for at kontrollere mit udseende eksisterede stadig i en eller anden udstr\u00e6kning. Den er der stadig tror jeg p\u00e5 et eller andet plan, dog er jeg nu s\u00e5 bevidst om den, at jeg oftest ser den, inden den n\u00e5r at komme konkret til udtryk i mit spisem\u00f8nster. Men jeg begyndte stille og roligt at f\u00e5 og har nu et helt andet og langt mere k\u00e6rligt og taknemmeligt forhold b\u00e5de til mad og til mig selv. Det vil jeg vende tilbage til.\u00a0<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Ern\u00e6ring og sundhed – hvad er sund mad?<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n Mad har som sagt altid fyldt meget i mit liv p\u00e5 forskellige m\u00e5der. Jeg har indtil nu overordnet beskrevet mine mentale udfordringer i relation til mad gennem tiden. Jeg har generelt fra jeg var i starten af 20’erne (udover i stigende grad at blive bevidst om at udvikle et s\u00e5 vidt muligt sundt mentalt forhold til mad) for alvor interesseret mig for den konkrete sundhedsm\u00e6ssige effekt, den mad jeg indtog havde p\u00e5 min krop og psyke. Alts\u00e5 hvilke forskellige stoffer, det vi indtager konkret indeholder, og hvilken effekt og betydning disse stoffer har for vores helbred. <\/p>\n\n\n\n Jeg har tidligere beskrevet en stor en af min baggrund for min interesse i sundhed og helbred i kraft af de b\u00e5de fysiske og psykiske udfordringer, jeg har oplevet gennem livet, s\u00e5 det vil jeg ikke uddybe her. Men jeg begyndte i hvert fald at bruge ekstremt meget tid p\u00e5 at n\u00f8rde i, hvad helbred og sundhed egentlig vil sige. Og det har v\u00e6ret en k\u00e6mpe rejse og nok et af de mest komplicerede emner, jeg har sat mig for at blive klogere p\u00e5 nogensinde. Det tror jeg de fleste, der har fors\u00f8gt virkelig at komme til bunds i disse emner, vil give mig ret i. Der er simpelthen s\u00e5 mange modstridende ideer om, hvad der er sundt, og hvad der ikke er det. Du kan v\u00e6re sikker p\u00e5 at finde b\u00e5de et hvilket som helst synspunkt og ogs\u00e5 – og det er jo der det for alvor bliver kompliceret – finde en eller anden \u201cvidenskabelig\u201d unders\u00f8gelse, der underbygger n\u00e6rmest en hvilken som helst p\u00e5stand. <\/p>\n\n\n\n Der er uden tvivl k\u00e6mpe industrier (bl.a.) p\u00e5 spil med interesser, der ikke er styret af sundhed, men som har midlerne til at influere b\u00e5de hvilke (videnskabelige) unders\u00f8ger, der foretages, og hvad der generelt promoveres som sundt. Og den overbevisning er kun blevet mere tydelig, efterh\u00e5nden som jeg har besk\u00e6ftiget mig emnet sundhed. Desuden er der et enormt marked for at s\u00e6lge \u201csundheds\u201d-produkter, og sundhedsverdenen drukner i forskellige trends, som s\u00e6lges af alle mulige \u201dinfluencere\u201d eller \u201csundhedsprofessionelle\u201d, som sv\u00e6rger til lige pr\u00e6cis deres tilgang, og som kan virke meget overbevisende. Det er efter min mening virkelig sv\u00e6rt at gennemskue eller finde hoved og hale i, og jeg har selv bev\u00e6get mig meget i min forst\u00e5else af eller ide om, hvad der er sundt og ikke er det. Og i sidste ende bliver det efter min mening et sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvor dybt og bredt du graver for at blive klogere, hvilke kilder du har mest tillid til, hvad der resonerer hos dig eller virker mest rigtigt for dig – samt en unders\u00f8gelse af, hvilken effekt hvad har p\u00e5 din egen krop b\u00e5de p\u00e5 kort sigt og l\u00e6ngere sigt. Forskellige mennesker vil havne vidt forskellige steder. Og selvom jeg er \u201clandet\u201d et sted og har dannet mig en bestemt overbevisning omkring, hvad jeg oplever som sundt for mig om ikke andre – s\u00e5 siger min erfaring mig, at jeg b\u00f8r blive ved med at forholde mig meget \u00e5bent.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 baggrund af den rejse, jeg har v\u00e6ret p\u00e5 i relation til mad og sundhed (den research samt eksperimenteren p\u00e5 egen krop over 10 \u00e5r, jeg har foretaget) er jeg lige nu et sted, hvor sund ern\u00e6ring kort sagt er ensbetydende med mad, der er s\u00e5 uforarbejdet som mulig og s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 den tilstand, som naturen har skabt den. Det er mad, der et let tilg\u00e6ngelig i naturen. Det er hovedsagelig let tilg\u00e6ngelig r\u00e5 frugt og gr\u00f8nt. Det tror jeg er det allerbedste, vi kan indtage og altafg\u00f8rende, at vi f\u00e5r nok af. Det er s\u00e5 fuld af livsvigtig n\u00e6ring og v\u00e6ske og de rigtige enzymer, som medvirker til, at vi rent faktisk kan ford\u00f8je maden og optage n\u00e6ringsstofferne i den. Det er den type mad, der er uden tvivl mest n\u00e6rende og mindst belastende for vores krop og som ogs\u00e5 giver kroppen plads til at foretage det udrensningsarbejde, der l\u00f8bende skal til for, at vi ikke bliver (alvorligt) syge. <\/p>\n\n\n\n Der er en masse detaljer i sp\u00f8rgsm\u00e5lene omkring, hvad der er allerbedst for os at indtage (m\u00e5ske specielt herunder hvad vi b\u00f8r begr\u00e6nse eller helt undg\u00e5) samt fordeling af makron\u00e6ringsstoffer (fedt, protein og kulhydrat), som sikkert kan diskuteres, og som jeg stadig selv er unders\u00f8gende omkring. Og som sikkert ogs\u00e5 kan v\u00e6re relativ fra person til person langt hen ad vejen. Men \u201calt med m\u00e5de\u201d er alts\u00e5 efter min mening BS. Der er helt klart ting, som de fleste af os indtager, som jeg mener, vi b\u00f8r holde os fra fuldst\u00e6ndig, da de skaber s\u00e5 store problemer for vores krops evne til at fungere (for nogle \u00f8jeblikkeligt og for andre uundg\u00e5eligt med tiden), at de aldrig nogensinde bliver en del af en sund og balanceret kost. Stort set alt forarbejdet mad er, p\u00e5 trods af at v\u00e6re ekstremt kaloriet\u00e6t, ekstremt fattig p\u00e5 den n\u00e6ring, vores krop har s\u00e5 alvorligt brug for for at fungere. Det meste forarbejdede mad er desuden propfyldt med store m\u00e6ngder af sygdomsfremkaldende stoffer. Den type \u201cmad\u201d er rent ud sagt slet ikke genkendelig for vores krop som mad, hvorfor det blot belaster og skaber alvorlige problemer for vores systemer. Jeg er ogs\u00e5 skeptisk over for de fleste animalske produkter – dette overvejende i kraft af den m\u00e5de disse bliver produceret (dette er en b\u00e5de p\u00e5 et etisk og sundhedsm\u00e6ssigt plan uhyggelig unders\u00f8gelse, som jeg kun kan opfordre den enkelte til selv at g\u00e5 i gang med). Jeg tror bestemt, vi g\u00f8r vores helbred (og dyrene) en tjeneste, ved at holde os s\u00e5 vidt muligt langt v\u00e6k fra disse produkter. Og nej, det er ikke sv\u00e6rt at opfylde sit ern\u00e6ringsm\u00e6ssige behov (herunder den s\u00e5 hypede protein), hvis man begr\u00e6nser eller undg\u00e5r animalske produkter. Tv\u00e6rtimod. <\/p>\n\n\n\n For mig er det, n\u00e5r jeg indtager store m\u00e6ngder frugt og gr\u00f8nt (stivelsesholdige kilder med k\u00e6mpe indhold af mikron\u00e6ringsstoffer) samt begr\u00e6nser mit indtag af meget protein- og fedtholdige kilder (fx animalske produkter) samt forarbejdet \u201cmad\u201d generelt, at jeg oplever, at min krop og sind fungerer mest optimalt, og hvor jeg oplever b\u00e5de det st\u00f8rste energiniveau samt kropslige ro. Jeg oplever samtidig, at min krop, netop n\u00e5r jeg (95 procent af tiden) overholder mine egne ern\u00e6ringsm\u00e6ssige \u201cretningslinjer\u201d, helt af sig selv finder en balance og sund v\u00e6gt. Jeg kan derfor ogs\u00e5 give helt slip i mine tanker omkring, hvor meget og hvor lidt jeg b\u00f8r spise. Det er s\u00e5 simpelt. N\u00e5r jeg lever s\u00e5 varieret som muligt af forskellig slags hel og uforarbejdet plantemad og med en h\u00f8j procentdel kulhydrat og en lille procentdel fedt, s\u00e5 kan jeg spise mere eller mindre s\u00e5 meget, som det passer mig. Jeg laver aldrig en bevidst restriktion af kalorier fra disse kilder af mad. Jeg m\u00e6rker tydeligt, hvorn\u00e5r jeg har f\u00e5et nok at spise og har ikke den samme trang til at blive ved. H\u00f8jst sandsynligt fordi jeg undg\u00e5r de produkter, som fucker med vores hjerne og som \u00f8del\u00e6gger kroppens naturlige sult- og m\u00e6thedsf\u00f8lelse-\u201dmekanisme\u201d. Desuden fordi jeg f\u00e5r masser af let tilg\u00e6ngelig energi (kulhydrat) gennem det, jeg spiser (n\u00e5r jeg s\u00f8rger for at spise nok af den) og ikke \u201cg\u00e5r kold\u201d og derfor bliver tiltrukket af meget energiholdig (kalorieholdrig) mad. Ligeledes handler det selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 om, at uforarbejdet plantemad generelt bare er lavere p\u00e5 kalorier og samtidig rigere p\u00e5 fibre og v\u00e6ske og derfor meget m\u00e6ttende.\u00a0<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n K\u00e6rlig balance <\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n Jeg har beskrevet min forst\u00e5else af, hvad sund kost er. Alt dette sagt, s\u00e5 kan (ern\u00e6ringsm\u00e6ssig) sundhed ikke isoleres til, hvad vi indtager. Det er et meget komplekst emne, som kan belyses fra mange forskellige vinkler. Eksempelvis er min erfaring ogs\u00e5 nu, at det forhold, vi har til vores mad – hvad vi t\u00e6nker<\/em> om den og hvordan<\/em> vi indtager den – ligeledes har k\u00e6mpe betydning for den effekt, maden reelt har p\u00e5 vores krop og psyke og generelle helbred. Det lyder m\u00e5ske langh\u00e5ret, og jeg ved heller ikke, hvordan jeg pr\u00e6cist skal underbygge det jeg siger p\u00e5 en konkret m\u00e5de. Et element er blandt andet selve optagelsen af de n\u00e6ringsstoffer, maden indeholder. Optagelsen er eksempelvis afh\u00e6ngig af ens fokus p\u00e5 at tygge maden, tempoet man spiser i og i hvor h\u00f8j grad kroppen er afslappet og i \u201cford\u00f8jelsesmode\u201d. Men det er helt sikkert mere komplekst end som s\u00e5. Anyway. Det der \u201cmindful eating\u201d er alts\u00e5 s\u00e5 meget mere end bare en sjov trend.<\/p>\n\n\n\n Jeg er selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5, i kraft af min lange historie med et mentalt usundt forhold til mad, meget bevidst om, at det at ville spise sundt ikke blot bliver til en ny form for spiseforstyrrelse (ortoreksi fx). Generelt fors\u00f8ger jeg p\u00e5 ikke at fokusere p\u00e5 restriktion og det, jeg eventuelt v\u00e6lger fra<\/em>, men derimod at holde fokus p\u00e5 alt det gode jeg tilf\u00f8jer<\/em> min krop og mit liv. Men jeg ved, at jeg med det, jeg indtager, afholder mig fra en hel masse andet, og at jeg har mange \u201cregler\u201d (i hvert fald set med manges \u00f8jne). Dog er pr\u00e6missen nu for at spise, som jeg g\u00f8r, en helt anden, end den var tidligere.<\/p>\n\n\n\n Meget kort efter, at jeg som beskrevet \u201ckurerede\u201d min spiseforstyrrelse, oplevede jeg ogs\u00e5 en ny lyst til at begynde at behandle mig selv ubetinget k\u00e6rligt. Behandle mig selv k\u00e6rligt, uanset hvad jeg g\u00f8r eller ikke g\u00f8r. Jeg begyndte at droppe mine ideer om absolut rigtigt og forkert i relation til mad og ide om, at jeg skulle v\u00e6re eller g\u00f8re anderledes p\u00e5 nogen m\u00e5de. <\/p>\n\n\n\n Jeg begyndte i stedet at handle ud fra, hvad jeg oplevede som mest k\u00e6rligt over for mig selv i et givet nu. Alts\u00e5 v\u00e6lge de ting, der er allerbedst for mig, for mit helbred og mit velbefindende, b\u00e5de fysisk og psykisk. \u00d8ve mig i at m\u00e6rke efter og tr\u00e6ffe de allerk\u00e6rligste valg for mig selv, s\u00e5 godt jeg kan.<\/p>\n\n\n\n Og det er her sp\u00f8rgsm\u00e5let om sundhed og helbred kommer ind, og det at finde en balance mellem at indtage det, jeg er overbevist om er allermest n\u00e6rende for mig og ikke skadeligt og samtidig at v\u00e6re k\u00e6rlig overfor mig selv, hvis (l\u00e6s: n\u00e5r!) jeg tr\u00e6der uden for mine overbevisninger om, hvad det bedste for mig er. Jeg ser ikke nogen grund til at fylde min krop med en masse, som jeg ikke er tvivl om er skadeligt eller nedbrydende for den. Det er bestemt ikke k\u00e6rligt over for mig selv. Men det er heller ikke k\u00e6rligt at d\u00f8mme mig selv for ikke at \u201coverholde\u201d de retningslinjer, jeg har sat for mig selv. Jeg overholder dem bestemt ikke altid. Jeg har ikke altid lyst til at overholde dem. Og det er s\u00e5 ok. I sidste ende er det bedste for mig at m\u00f8de mig selv ikked\u00f8mmende og k\u00e6rligt i hvert \u00f8jeblik med et hvilket som helst valg, jeg tager i det \u00f8jeblik. S\u00e5 p\u00e5 mange m\u00e5der er jeg vel stadig ved at finde en balance og tager det hele en dag ad gangen. Og som med alt andet er det en proces. <\/p>\n\n\n\n Faktisk har jeg et \u00f8nske om at kunne give helt slip p\u00e5 alle former for \u201cideer\u201d, jeg har – om hvad der er eksempelvis er sundt, om at jeg skal v\u00e6re noget \u201cbestemt\u201d, om at jeg skal g\u00f8re noget \u201cbestemt\u201d, om at jeg skal leve p\u00e5 en \u201cbestemt\u201d m\u00e5de osv. osv. Ikke fordi, der er noget galt med ideer. Jeg vil bare gerne v\u00e6re mindre styret af og begr\u00e6nset af ideer\u2026 Og bevidst leve mit liv i nuet guidet af k\u00e6rlighed!<\/p>\n\n\n\n Wow\u2026 Kudos til dig for at v\u00e6re med helt til enden! Og tak\u2026 Jeg \u00f8nsker alt det k\u00e6rligste til dig og til din krop – hvad end det er for dig <3 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Mad har altid fyldt meget i mit liv. Det g\u00f8r det nok i rigtig manges liv. Vi bruger trods alt en ret stor del af vores tid p\u00e5 enten at spise eller t\u00e6nke p\u00e5, hvad vi skal spise eller handle ind til og forberede den mad, vi skal spise. Som helt ung har jeg nok […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/enhelenderejse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/134"}],"collection":[{"href":"https:\/\/enhelenderejse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/enhelenderejse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/enhelenderejse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/enhelenderejse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=134"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/enhelenderejse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/134\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":135,"href":"https:\/\/enhelenderejse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/134\/revisions\/135"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/enhelenderejse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=134"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/enhelenderejse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=134"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/enhelenderejse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=134"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}