Jaja… S\u00e5eeh. Takket v\u00e6re den insisterende halvneurotiske side af mig, der bare slapper liiidt mere af, n\u00e5r der er \u201corden i tingene\u201d, lykkedes det mig alligevel ikke helt at slippe lysten til at pr\u00f8ve at skabe en slags overblik over noget af alt rodet i mit hoved. Jeg er vist stadig en kontrolfreak. Men jo mere jeg t\u00e6nkte over det og fors\u00f8gte at skabe overblik, jo mere engageret blev jeg faktisk, fordi jeg s\u00e5 nogle sammenh\u00e6nge i rodet lidt tydeligere, end jeg havde tidligere…<\/p>\n\n\n\n
Det gik op for mig, hvordan st\u00f8rstedelen af de ting, der gennem mit liv har drevet mig og interesseret mig, egentlig har v\u00e6ret udtryk for eller bundet i de samme f\u00e5 \u00f8nsker:<\/p>\n\n\n\n
\u00d8nsket om at v\u00e6re den sundeste, mest velfungerende og k\u00e6rligste udgave af mig samt \u00f8nsket om at leve et liv fuld af n\u00e6rv\u00e6r, sansning, f\u00f8lelse, gl\u00e6de og meningsfulde relationer. Et liv fuld af k\u00e6rlighed. Et liv fuldt af, ja\u2026 LIV. Et \u00f8nske om at skabe en verden fuld af de samme ting. Der har altid v\u00e6ret en st\u00e6dig lille del af mig, der har aldrig sat begr\u00e6nsninger for, hvad der er muligt. Og jeg kan se, at jeg specielt de seneste \u00e5r i st\u00f8rre og st\u00f8rre udstr\u00e6kning har arbejdet ud fra en tro p\u00e5 det ubegr\u00e6nsede potentiale… Ubegr\u00e6nset udvikling. Hos mig selv, hos alle andre. Hele verden. Og i denne forbindelse er der undervejs ogs\u00e5 kommet en meget tydelig overbevisning til: v\u00e6r selv et billede p\u00e5 det, du gerne vil se i verden. Og verden vil forme sig derefter. <\/p>\n\n\n\n
Det er sv\u00e6rt kronologisk at beskrive alle de oplevelser og den udvikling, jeg har gennemg\u00e5et, som har v\u00e6ret forg\u00e6nger for, hvor jeg er i dag. Intet er sket fra den ene dag til den anden, men som en gradvis udvikling over mange \u00e5r. Jeg vil alligevel fors\u00f8ge at give et lille indblik i dele af det. <\/p>\n\n\n\n
Jeg tror min s\u00f8gen efter meningsfuldhed og lyst til udvikling er startet meget tidligt, og i mange \u00e5r har min konstante s\u00f8gen nok mest af alt bundet i, at jeg har haft det virkelig skidt og fungeret meget d\u00e5rligt i mange og lange perioder i mit liv. Min s\u00f8gen har handlet om at f\u00e5 et liv, der overhovedet f\u00f8ltes v\u00e6rd at leve for mig.<\/p>\n\n\n\n
Jeg har ikke v\u00e6ret s\u00e6rlig gammel, f\u00f8r jeg begyndte at undre mig og stille sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved min egen v\u00e6ren og livet i det hele taget. Jeg blev tidligt bevidst om og optaget af de helt store sp\u00f8rgsm\u00e5l. Hvem er jeg? Hvorfor er jeg? Har jeg overhovedet lyst til at v\u00e6re? Jeg tror, at denne tankebesk\u00e6ftigelse var en m\u00e5de at dissociere og adskille mig fra at m\u00e6rke og forholde mig til de omst\u00e6ndigheder og f\u00f8lelser, der var meget aktuelle for mig, men slet ikke rare at v\u00e6re med… Jeg er en uendelig lille ubetydelig brik i menneskets historie. Menneskeheden er en d\u00f8gnflue i jordens historie. Jorden er en uendelig lille prik i et uendelig stort univers. Alts\u00e5 er jeg ligegyldig, og jeg beh\u00f8ver derfor ikke forholde mig til eller m\u00e6rke noget som helst (Cecilie 12 \u00e5r). You get the point. <\/p>\n\n\n\n
Men det var stadig starten p\u00e5 en grad af bevidsthed omkring mig selv. Og med tiden voksede mit behov for at blive klogere p\u00e5, hvordan jeg fungerer, og hvorfor mit liv var som det var. Jeg stillede i det hele taget mange sp\u00f8rgsm\u00e5l. Jeg f\u00f8lte, at livet var ekstremt udfordrende og s\u00f8gte mening og forst\u00e5else for at kunne v\u00e6re til. Jeg ville have en forklaring. Hvorfor fungerer jeg, som jeg g\u00f8r? Hvorfor har jeg de udfordringer, jeg har? Hvorfor er mine relationer, som de er? S\u00e5 udfordrende? Hvorfor har jeg den indvendige stemning og sindstilstand, jeg har? Hvor kommer den fra? Hvad er det, der bestemmer, hvordan man har det? Hvorfor t\u00e6nker jeg, som jeg g\u00f8r? <\/p>\n\n\n\n
Der var dog altid p\u00e5 trods af tider med angst og dyb depression en tro p\u00e5 et lysere og lettere og mere meningsfuldt alternativ til det utrygge, tunge, triste, meningsforladte liv, jeg oplevede. Og en vilje til at forf\u00f8lge alternativet. Og efterh\u00e5nden opdagede jeg, at der oftest var en grund til, at jeg t\u00e6nkte, f\u00f8lte, reagerede og handlede, som jeg gjorde. Jeg var p\u00e5 mange m\u00e5der et produkt af mine for\u00e6ldre og den relationelle dynamik, jeg er vokset op i. Der var alts\u00e5 generelt en sammenh\u00e6ng mellem, hvordan jeg havde det og fungerede og alt det, jeg havde oplevet, mens jeg voksede op. Denne bevidsthed var en k\u00e6mpe hj\u00e6lp for mig. Det gav mig en st\u00f8rre ro at forst\u00e5, at der var gode og valide grunde til, at jeg var som jeg var og havde det som jeg havde det. Jeg begyndte at f\u00f8le en form for accept af mig selv. Og det var starten p\u00e5 opdagelsen af nogle specifikke m\u00f8nstre i mig, som spillede en stor rolle i mine relationer og mit liv i det hele taget – og som jeg stadig har med mig og m\u00e5 forholde mig til den dag i dag.\u00a0<\/p>\n\n\n\n
Bevidstheden \u00e6ndrede min tilstand markant, men l\u00f8ste p\u00e5 ingen m\u00e5de alle mine udfordringer. Det \u00e6ndrede ikke p\u00e5, at jeg stadig havde nogle rimelig indgroede m\u00f8nstre og overbevisninger med mig, som til tider gjorde livet rigtig udfordrende for mig og som havde mange konsekvenser undervejs. Det havde stor indflydelse p\u00e5, hvilke relationer, jeg havde og hvordan jeg fungerede i disse relationer. Det fik stor betydning for, hvad jeg kom til at bruge min tid p\u00e5 og hvordan jeg h\u00e5ndterede at g\u00e5 i skole og p\u00e5 arbejde. <\/p>\n\n\n\n
Jeg f\u00f8lte mig generelt intet v\u00e6rd, utilstr\u00e6kkelig og afh\u00e6ngig. Jeg havde sv\u00e6rt ved at m\u00e6rke mig selv og f\u00f8lte mig styret at noget udenfor min kontrol. Jeg f\u00f8lte, at jeg var en freak. At jeg t\u00e6nkte og var anderledes. Jeg f\u00f8lte mig forkert og utilpas i sociale sammenh\u00e6nge i en s\u00e5dan grad, at jeg ofte undgik disse. Jeg delte meget lidt med andre. Jeg stolede ikke p\u00e5 nogle andre. Jeg stolede ikke p\u00e5 mig selv og mine evner til at klare mig i livet. Jeg stolede ikke p\u00e5, at livet ville mig det godt. Jeg var bange for fremtiden. Panisk angst meget af tiden i virkeligheden. Jeg s\u00e5 oftest kun begr\u00e6nsninger. Jeg udviklede adskillige uhensigtsm\u00e6ssige strategier til at udholde at v\u00e6re til og til at flygte fra virkeligheden. Afh\u00e6ngigheder. Spiseforstyrrelser. Og jeg havde stadig ikke kn\u00e6kket koden til, hvordan jeg skulle f\u00e5 det bedre. \u00c6ndre min situation. Livet f\u00f8ltes h\u00e5rdt og jeg f\u00f8lte mig magtesl\u00f8s. Og jeg blev ved med at f\u00e5 mig selv i situationer, som blot gjorde det hele endnu mere udfordrende. <\/p>\n\n\n\n
Udover de ting, jeg lige har beskrevet, begyndte jeg ogs\u00e5 at opleve, at min krop modarbejdede mig. I midten af mine teenage\u00e5r begyndte jeg at opleve forskellige fysiske symptomer. Hidtil havde mine udfordringer hovedsageligt v\u00e6ret af psykisk karakter. Jeg begyndte at f\u00e5 diffuse smerter i hele kroppen. Jeg oplevede en form for tr\u00e6thed, jeg ikke havde oplevet tidligere. Total udmattelse meget af tiden. Gennem omkring ti \u00e5r p\u00e5virkede det mig i en grad, s\u00e5 det var sv\u00e6rt for mig at passe noget som helst… Skole, arbejde, relationer. En stor del af mit liv gik med at indrette mig efter mere eller mindre konstante smerter og tr\u00e6thed. Jo mere bev\u00e6gelse og jo flere g\u00f8rem\u00e5l og sanseindtryk, jo v\u00e6rre blev det. Jeg gik til al mulig forskellig behandling undervejs, men jeg oplevede hverken bedring eller blev klogere p\u00e5, hvad min tilstand skyldtes.\u00a0<\/p>\n\n\n\n
Da jeg aldrig har oplevet at f\u00e5 de svar, jeg har \u00f8nsket p\u00e5 mine sp\u00f8rgsm\u00e5l ved at ops\u00f8ge professionel hj\u00e6lp, har jeg meget l\u00e6nge s\u00f8gt efter information og eksperimenteret p\u00e5 egen h\u00e5nd. Jeg har aldrig rigtig accepteret, at der ikke var noget at g\u00f8re ved min tilstand, fysisk som psykisk, uanset hvad jeg ellers har f\u00e5et at vide, og uanset hvor lidt min tilstand har set ud til at \u00e6ndre sig. Jeg begyndte blandt andet at unders\u00f8ge kostens betydning for mit helbred og velbefindende. Jeg begyndte at interessere mig for sundhed og hvad sundhed og velv\u00e6re indeb\u00e6rer fra alle mulige perspektiver. Jeg begyndte gradvist at danne mig en mere holistisk og mere nuanceret forst\u00e5else af sundhed og helbred, hvor krop og psyke er en uadskillelig helhed, hvilket var begyndelsen til en helt anden forst\u00e5else af mig selv og mine udfordringer. En hel anden og st\u00f8rre verden og virkelighed, end den jeg ellers var blevet indoktrineret med, begyndte at \u00e5bne sig for mig. Og det blev for alvor starten p\u00e5 begyndende bedring af samtlige af mine forskellige symptomer og \u201clidelser\u201d.<\/p>\n\n\n\n
Den hidtil st\u00f8rste personlige udvikling samt bedring af min tilstand, jeg har oplevet, har fundet sted i perioden fra jeg begyndte p\u00e5 uddannelsen til psykomotorisk terapeut. For det f\u00f8rste fik jeg en masse mere dybdeg\u00e5ende viden for\u00e6ret inden for fysiologi, psykologi, sundhedsfremme og alt muligt andet. For det andet tager en stor del af uddannelsen udgangspunkt i ens egen historie, personlige udvikling og kropsbevidsthed og bevidsthed om sig selv i det hele taget. Alt ved den uddannelse tvang mig til at se p\u00e5 mig selv og m\u00e6rke mig selv. For det tredje m\u00f8dte jeg for f\u00f8rste gang i mit liv nogle mennesker, som jeg havde en masse tilf\u00e6lles med, og som jeg f\u00f8lte, jeg kunne v\u00e6re mig selv med. For det fjerde har den periode v\u00e6ret den st\u00f8rste rutsjebanetur hvad ang\u00e5r mit personlige liv, f\u00f8lelser og relationer, jeg hidtil har oplevet. Det endte med at tage seks \u00e5r for mig at gennemf\u00f8re uddannelsen – med blandt andet flere sygemeldinger og en barsel undervejs. Der var simpelthen nogle personlige ting, jeg ikke l\u00e6ngere kunne l\u00f8be fra og var n\u00f8dt til at v\u00e6re med og tage h\u00e5nd om. Den udvikling, jeg har gennemg\u00e5et p\u00e5 den tid er fuldst\u00e6ndig ubeskrivelig. Jeg kan ikke beskrive den konkret. Hele min verdensforst\u00e5else er en anden, end den var forinden. Jeg er en anden. <\/p>\n\n\n\n
Det allervigtigste, jeg har med, tror jeg er en markant \u00e6ndret bevidsthedstilstand og perspektiv p\u00e5, hvad der er muligt. De ekstremt destruktive og begr\u00e6nsende tanker og overbevisninger, som jeg har udviklet mens jeg er vokset op og som gennem mit liv har k\u00f8rt p\u00e5 autopilot i mit baghoved, har v\u00e6ret en k\u00e6mpe faktor i den m\u00e5de, mit liv har formet sig. Jeg havde meget meget l\u00e6nge v\u00e6ret meget bevidst om m\u00f8nstre i min m\u00e5de at t\u00e6nke p\u00e5, men ikke altid forst\u00e5et sammenh\u00e6ngen mellem min m\u00e5de at t\u00e6nke p\u00e5 og det, der konkret kommer til udtryk i min virkelighed. Det er senere gennem nyere erfaringer blevet meget klart for mig. Og er noget l\u00e6rt, kan det ogs\u00e5 afl\u00e6res. Eller noget nyt kan indl\u00e6res. Jeg bestemmer og skaber selv, hvilken oplevelse, jeg gerne vil have og den oplevelse, jeg har. Og p\u00e5 den m\u00e5de skaber jeg selv min virkelighed. Efterh\u00e5nden fik jeg st\u00f8rre og st\u00f8rre indsigt, som hjalp mig. Som gjorde en konkret forskel og som jeg oplevede pludselig gav en masse ressourcer. Hvor jeg hele tiden havde f\u00f8lt mig magtesl\u00f8s og som et offer, begyndte jeg at finde konkrete redskaber til at \u00e6ndre mit perspektiv. \u00c6ndre den historie, jeg fortalte om mig selv. \u00c6ndre mit selvbillede og selvf\u00f8lelse. \u00c6ndre min fysiske og psykiske tilstand. \u00c6ndre min konkrete situation og virkelighed. <\/p>\n\n\n\n
Jeg begyndte desuden lidt efter lidt at se et m\u00f8nster og en mening i alle mine tidligere erfaringer. Jeg begynde at se en endnu tydeligere mening med mine relationer. Jeg begyndte at se meget klart, hvordan alt jeg har oplevet uden undtagelse har l\u00e6rt mig noget meget essentielt, som jeg ikke ville v\u00e6re foruden. Jeg ser nu, at der er en mening med alting. Alt og alle jeg m\u00f8der p\u00e5 min vej. S\u00e5dan har det bestemt ikke altid v\u00e6ret. Og mit gamle jeg ville nok v\u00e6re udfordret p\u00e5 at tage nuv\u00e6rende mig seri\u00f8st. Men nu er jeg ikke l\u00e6ngere i tvivl. Jeg kan godt blive fanget i et gammelt m\u00f8nster med f\u00f8lelser af meningsl\u00f8shed og ligegyldighed. De g\u00e5r over altid, og samme sandhed st\u00e5r derefter endnu klarere for mig. <\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 hvor er jeg lige nu? Mit liv handler ikke l\u00e6ngere om bare at overleve. Jeg er langt mere tilstede og bevidst. Jeg har stadig op- og nedture. Men jeg finder i st\u00f8rre og st\u00f8rre grad ro i mig selv og i det, der er. Livet som det er med alt det indeb\u00e6rer. Jeg er oftest glad og gl\u00e6der mig og er fuld af tillid. Jeg arbejder stadig p\u00e5 at indrette et liv mere i balance og i overensstemmelse med, hvem jeg er inderst inde. Jeg f\u00f8ler mig stadig p\u00e5 mange m\u00e5der udfordret, specielt fysisk. Jeg m\u00e6rker effekten af et liv, der har v\u00e6ret meget belastende med konstant indre stress og traumer, der langsomt heles. Jeg m\u00e6rker og konfronteres hver dag med en ekstrem sensitivitet, som jeg stadig udforsker og fors\u00f8ger at vende til min fordel. Jeg arbejder p\u00e5 at blive klogere p\u00e5, hvad jeg kan bidrage til verden med. Jeg har uendelig mange ideer og intentioner, som venter p\u00e5 at blive til virkelighed. Men min krop og system skal kunne f\u00f8lge med. Jeg skal hele tiden have mig selv med. Min situation minder mig hele tiden om det, der formodentlig er den vigtigste, mest betydningsfulde l\u00e6ring af alle. Nemlig accepten af og k\u00e6rligheden til det, der er. Jeg mindes om, at jeg allerede er \u201chjemme\u201d, og at der ikke er noget, jeg n\u00f8dvendigvis skal \u00e6ndre p\u00e5 eller opn\u00e5. Dr\u00f8mme og intentioner og visioner er dog stadig ingen skam \ud83d\ude09 Og jeg ser et billede for mig…<\/p>\n\n\n\n
Jeg har lyst til at leve et liv med bevidst fokus p\u00e5 det, der er essentielt <\/em>for mig og s\u00e5 vidt muligt eliminere alt, der ikke er det. Jeg har lyst til at leve s\u00e5 simpelt som muligt og (derfor) samtidig leve s\u00e5 fuldt ud som overhovedet muligt med alt, hvad det indeb\u00e6rer. Jeg har lyst til at v\u00e6re n\u00e6rv\u00e6rende og tilstede i hvert \u00f8jeblik. <\/p>\n\n\n\n Jeg har lyst til at blive stadigt mere bevidst om min egen m\u00e5de at fungere p\u00e5 og mit aftryk hos andre mennesker og andre levende v\u00e6sener og verden i det hele taget. Jeg har lyst til at blive fri fra den sociale og kulturelle programmering, jeg har med mig, som mest af alt holder mig tilbage. Som skaber frygt og forhindrer mig i at v\u00e6re den og leve det liv, som jeg har potentiale til. Jeg har lyst til at leve omsorgsfuldt og medf\u00f8lende over for alt levende. Jeg har lyst til at v\u00e6re mere i kontakt med alt levende, at leve i harmoni og balance med naturen – hvor heling sker automatisk. For mig betyder det ogs\u00e5 at leve mere minimalistisk og b\u00e6redygtigt. Minimere mit forbrug. Det betyder at spise planter – af alle t\u00e6nkelige \u00e5rsager – etik, b\u00e6redygtighed og ikke mindst sundhed. Det betyder at gro egen frugt og gr\u00f8nt, v\u00e6re mere selvforsynende, at lave ting selv fra bunden med hele og naturlige ingredienser. <\/p>\n\n\n\n Jeg har lyst til at skabe k\u00e6rlige f\u00e6llesskaber, hvor folk kan v\u00e6re sig selv og st\u00f8tte og inspirere og motivere hinanden til sammen at skabe et liv og verden fuld af k\u00e6rlighed og med b\u00e5de velstand og velf\u00e6rd for alle. En verden hvor alle har en plads i kraft af, at de udf\u00f8rer og bidrager med det, der inspirerer dem mest og g\u00f8r dem allermest glade og lykkelige. En verden hvor konkurrence er un\u00f8dvendig. En verden med sammenhold og samarbejde. En verden som jeg i hvert fald personligt dr\u00f8mmer om og som jeg tror p\u00e5. Og ja, jeg bliver lidt selvbevidst nu\u2026 M\u00e5ske er det lidt naivt og fantastisk det hele? Men alts\u00e5. Jeg er helt oprigtig. Hvorfor t\u00e6nke sm\u00e5t, n\u00e5r man kan t\u00e6nke stort? Min klare personlige erfaring er, at det ikke er livet, der s\u00e6tter gr\u00e6nser for os. Det g\u00f8r vi udelukkende selv \ud83d\ude42<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jaja… S\u00e5eeh. Takket v\u00e6re den insisterende halvneurotiske side af mig, der bare slapper liiidt mere af, n\u00e5r der er \u201corden i tingene\u201d, lykkedes det mig alligevel ikke helt at slippe lysten til at pr\u00f8ve at skabe en slags overblik over noget af alt rodet i mit hoved. Jeg er vist stadig en kontrolfreak. Men jo […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/enhelenderejse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/128"}],"collection":[{"href":"https:\/\/enhelenderejse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/enhelenderejse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/enhelenderejse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/enhelenderejse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=128"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/enhelenderejse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/128\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":129,"href":"https:\/\/enhelenderejse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/128\/revisions\/129"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/enhelenderejse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=128"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/enhelenderejse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=128"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/enhelenderejse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=128"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}